Vi fik Alex relativt kort tid efter vi mistede Winnie. Hverken Lars eller jeg kunne undvære et dyr i vores liv, efter vi havde været vant til at have Winnie.
Så jeg gik på Facebook og fandt den sødeste hankat, som jeg slet ikke kunne stå for.
Alex var fra et rigtig godt hjem i Hillerød, hvor han havde sin mor og søster. Familien kunne dog ikke have flere katte - og det var kun heldigt for os.
Der havde allerede været en anden at se på Alex, og ville gerne have haft ham med hjem. Men Alex ville ikke med den dame hjem - som ejeren sagde, var Alex ikke klar. Men da vi kom gik der ikke lang tid før Alex selv gik ind i vores medbragte transportkasse. Han havde bestemt sig for, at vi skulle være hans mennesker.
Alex er halvt racekat, hvilket man godt kan se på ham. Hans arv fra Russin Blue træder kraftigt igennem både på hans udseende og hans væremåde. Han vælger selv sine mennesker, men hvis han accepterer dig, så er du også hans ven for livet. Han vil kunne huske dig, også selvom i måske ikke ses så tit.
Han er en helt anden kat end Winnie, da Alex er meget selskablig og et sludrechatol. Han er en rigtig nusserøv, som helst skal lægge helt tæt om aftenen.
Da vi flyttede i hus, var det en glædesdag for Alex - for nu havde han plads. Han fløj gennem hele huset i fuld fart, og man kunne mærke på ham at det var det han havde brug for. Der gik heller ikke lang tid før han blev lukket ud i haven. Det var fantastisk at se ham i træerne og spænde rundt og opdage verden.
Dog var ude livet for Alex ikke holdbart. Vi har desværre en kæmpe bøllekat i området, som direkte går efter struben på Alex. Det har indtil videre resulteret i 3 dyrelægebesøg, og mange pinsler for stakkels. Alex. Men men, for at Alex kunne nyde den friske luft, byggede vi en stor udegård til ham - den elsker han at lægge og sole sig i.
Vi var meget spændt på, hvordan Alec ville reagerer på vores datter Karoline. Alex havde jo været vant til at være i centrum hos os, og have vores fulde opmærksomhed. I starten var han også meget sky, og vidste ikke helt hvad han synes om dette lille nye menneske. Dagene efter min fødsel var også hårde for Alex. Han var meget alene, da vi var indlagt i længere tid - og den eneste kontakt var folk vi havde fået til at give ham mad og nusse med ham.
Men nu kan vi se, at Alex har accepteret Karoline. Han lader Karoline ae ham, hive ham lidt i ørerne og være tæt på ham. Nu er Karoline også god til at tilbyde Alex både sutter, vand, slik og meget mere.
Vi kan i hvert flad ikke undvære den "lille" basse - han er den bedste kat vi nogensinde har haft!